Michael Kviums menneskefigurer synes næsten at overskride det menneskelige. De er ofte deforme, amputerede, makabert sammenvoksede eller fortabte i et dæmonisk vanvid og med deres eksistens reduceret til kropslige udtømmelser eller grænseløs åndelig og fysisk hjælpeløshed.
Lighed mellem kunstneren og maleriets figurer
Personagernes androgyne, hårløse hoveder har ofte en vis lighed med kunstnerens egen fysiognomi, og man fornemmer en vis solidaritet med disse frastødende væsner, der toner frem som i et gysende – på en gang skræmmende og tiltrækkende – freakshow.
Et skrækkeligt kor
Her danner fem figurer et skrækkeligt kor, der flerstemmigt udsiger verdens gru og humanitetens fallit. De er forenet i et fællesskab, der tydeligvis er resultatet af et barbarisk kirurgisk indgreb snarere end baseret på gensidige menneskelige relationer.
Den malede indramning
Scenens malede indramning udgøres af grumsede bånd af hjernemasse- eller måske sammenslyngede tarme? I hvert hjørne drejer en hjerne om sin akse i en grum globusanordning.
Med sine skrækindjagende tableauer ønsker Kvium måske at henlede vores opmærksomhed på vores fremtidsudsigter med en tiltagende kulturel amputation og den moderne genteknologi og plastikkirurgi i en tilsyneladende ukontrollabel udvikling.