image

Udsnit af et af Erik A Frandsens kæmpelærreder i Landstingssalen. Foto: Folketinget

Med gigantiske malerier af banale hverdagsgenstande og tegninger, der irriterer øjet, har Erik A. Frandsen forsynet Landstingssalen med en kunstnerisk, kritisk udsmykning, der peger ud af Christiansborg og ind i folks dagligstuer.

Erik A. Frandsen har netop beriget Christiansborg med en udfordrende totaludsmykning, der tilmed er blevet flot modtaget.   

Resultatet er ellers ikke altid vellykket og processen helt smertefri, når kunstnere skal udsmykke landets royale eller mest kendte offentlige institutioner. Det er nemlig svært at tænke sig en væsentlig samtidskunst uden en eller anden form for politisk bevidsthed eller personligt engagement og en sådan kunstnerisk integritet kan være svært forenelig med institutionernes krav om at fremstå repræsentative, politisk neutrale og med kvalitetsmæssig sans. 

Indenfor de sidste par år har der da også været et par eksempler på konflikt- og medieramte kunstudsmykninger. Uanset kronprinsparrets bevæggrunde fik John Kørner forkastet sit første, færdige maleri til Frederik VIII’s Palæ, og Jeppe Heins skitse til haveanlægget ved samme palæ blev også afvist.

Og da partiet Liberal Alliance ønskede at omgive sig med farverige billeder af den folkekære rockmusiker Johnny Madsen erklærede Folketingets Kunstudvalg dem for kvalitetsmæssigt uegnede til udsmykning af et politisk arbejdsrum på Christiansborg og ønskede derfor ikke at finansiere dem.

Moden maler

Selvsamme kunstudvalg fandt derimod Erik A. Frandsen egnet, da Christiansborgs historiske Landstingssal trængte til renovering, og Anna Thommesens store billedvævninger fra 1969 skulle erstattes af en række nye malerier.

Et udfordrende, men også sikkert valg. For nok begyndte Erik A. Frandsen sin karriere som del af de berygtede Unge Vilde, der, som en anden ustyrlig tsunami, oversvømmede de konservative kulturinstitutioner i 1980´erne med provokerende paroler som “Vi kan ikke længere male, men gør det alligevel” og “Billedsult”, men i de seneste år er han sprunget ud som en moden, bevidst maler, der med stor livserfaring tager maleriet og dets virkemidler alvorligt.

Den netop færdige udsmykning viser, at kunstnerisk, kritisk nerve godt kan kan komme til udtryk selv inde i hjertet af de politiske magthaveres højborg. Arbejdet består af ni store, horisontale kultegninger på lærred (175×350 cm) og fire 16 kvadratmeter store malerier, der, med nærmest kirurgisk præcision, er klemt ind i de kvadratiske nicher.

Det er dermed den suverænt største totaludsmykning af et møderum i Folketinget nogensinde. Og medregner vi hele Borgen er det kun Rasmus Larsens 268 vægmeter og snart hundrede år gamle blomsterfrise, der i omfang kan måle sig med Erik A. Frandsens over 110 kvadratmeter lærred.

Iscenesat dagligdag

Ifølge den 56-årige kunstner selv indledte han sin opgave med at konstatere, at der i landstingssalen er et særligt nærvær af historien, men at salen fremstod som et postuleret rum med masser af stuk og udspring.