Viewing Room Main Site
Årets ti bedste: Kunst

Udsnit af Christian Lemmerz' udstilling i Cisternerne, der blev anbefalet af New York Times - hvis man nu havde en weekend i København. Pressefoto

Som de foregående år var kunstmuseernes program – med få undtagelser – præget af de sikre satsninger. Vi kigger tilbage på nogle af hovedstadens bedste udstillinger i 2014, hvor vi finder navne som Palle Nielsen, Asger Jorn, Christian Lemmerz og Julie Nord.

Andante, Christian Lemmerz

Cisternerne

5. Med et enkelt men virkningsfuldt greb iscenesatte Christian Lemmerz det tidligere underjordiske vandreservoir – Cisternerne – under Søndermarken. De i sig selv fascinerende rum var oplyst af store kandelabre og ud over den dramatiske virkning blev det – typisk for Lemmerz – endnu en gang en kommentar til de største spørgsmål i tilværelsen.