image

Erik A. Frandsen: Alexanderschlacht IX, indgraveret stål, 200 x 400 cm, 2011. Foto: Jan Søndergaard

Gennem en lang karriere, som startede med ´de unge vilde´ i 1980´erne, har Erik A Frandsen kredset om indfangelsen og oversættelsen af det forgængelige øjeblik.

Erik A. Frandsen startede sin kunstneriske løbebane i 1980´erne, hvor han blandt andet var med til at starte det kunstneriske fællesskab ”Værkstedet Værst” og var en del af bevægelsen ”de vilde unge” i de tidlige 80ere.

Blandt Frandsens tidlige værker findes malerier, som er konstrueret af flere lag.

Det underste lag er selve motivet, mens de næste lag består af påførte dæk, fotografier, kasser eller lysstofrør, der virker forstyrrende og til dels ødelæggende for motivet.

Frandsen kaldte disse forstyrrelser for `blokader`.

I kunstnerens tidlige værker var erotik et centralt tema. Motivet virker i første omgang indbydende men på grund af påførte elementer bliver indtrykket desorienteret. Dette kunne også ses på Dokumenta IX i 1992, hvor de præsenterede tegninger blev forstyrret af tværgående lysstofrør. Kontrasten mellem de poetiske tegninger og de hårde lysstofrør kunne virke fremmedgørende for publikum.

Erik A. Frandsen arbejder fortløbende med en række forskellige medier; fra maleri og fotografi til mosaik, neon, stål og scagliola.

Et centralt aspekt ved Frandsens værker er brugen af et medie overført til et andet. Gennem overførslen af motiver til de forskellige medier opstår der værker af vidt forskellig karakter.

Grundlaget for motiverne i hans værker er ofte øjebliksbilleder såsom fotografier af tilfældige situationer, familieportrætter eller stilleben i kunstnerens atelier eller private hjem. Et af de motiver Frandsen ofte vender tilbage til er blomster-kompositioner, som netop kan ses i malerier, mosaikker, scagliola og store rustfri stålværker med indgraverede blomster.

På trods af de mange forskellige udtryksformer er Frandsens værker kendetegnet ved at indfange flygtige øjeblikke i solide materialer og forevige dem. Frandsens værker kan således ses som en allegori på kunsten som sådan.

Kunstnere har altid søgt at indfange og synliggøre det flygtige eller forgængelige. Det samme gør sig gældende for Frandsens værker, dog er det her selve indfangningen og oversættelsen, som udgør et centralt tema.