Hvilket menneske. Michael Kvium vælter sig i slap hud og grimme figurer. - Foto: Kunsten
En træt kunstmaler skuler ud til os fra et knaldrødt billede. Figuren vender næsten ryggen til publikum, sort maling løber ud af en tube i hans højre hånd. Den venstre holder en palet med ublandede farver. Han har en blå kasket på hovedet med propel på toppen som for at markere, at han har roterende fis i kasketten.
Sådan åbner Michael Kvium med humor, selvironi og en ny klar farvepalet udstillingen ’Real Monsters’ i Alvar Aaltos fremragende kunstbygning Kunsten i Aalborg.
’A Naked Eye on a Well Dressed Lie’ hedder billedet, der er del af en serie. Her optræder døden, katolske præster og dommere i Kviums velkendte figurtegninger.
Et af de bedste af seriens billeder viser en ældre skaldet kvinde i polkaprikker, strutskørt og med blottet hængebryst. Hun holder en stor klump i hænderne, der kan ligne både, hjerne, tarme og lort. Hendes næse har samme farve, som om hun lige har haft den nede i klumpen. Hun vender et gådefuldt blik ud mod os.
Uhyggeligt og ulækker i detaljen
Det er billeder af figurer, der står på en monokrom flade eller i et spotlight og fremviser deres ælde, forfald og død. Det er en slags ikonmaleri over det moderne menneske, og det er Kvium, som vi kender ham, og det bliver ved billede efter billede, med væmmelse, knokkelhænder og grimme figurer, der alle sammen er ’godt malet’.
Men det bliver også meget monotont. Billederne er scener, hvor figurer optræder i skiftende positurer, men kompositionen er grundlæggende ens billede efter billede.
En centralt placeret figur, garneret med en uhyggelig, makaber eller ulækker detalje, der i sammenhængen antager karakter af eksistensudsagn; ’sådan er livet’, grimt og smukt på en gang.
To store malerier skiller sig ud i kraft af deres størrelse og deres detaljerede baggrunde. Det er billedet ’Big Foot’ og ’Sea Monster’, to kendte monstertyper, der her er gengivet som mennesker.
’Big Foot’ er en ældre kvinde, der løber i en idyllisk nordisk birkeskov. Hun er nøgen på nær et mavebælte, en lyserød kasket og et par store Nike løbesko. ’Sea Monster’ er hendes mandlige modpart, der står i vandkanten på en strand.
Udpenslet civilisationskritik
Han er pæreformet, iført kasket, forvasket poloskjorte, korte hvide bukser, hvide tennissokker i sandaler. I sandet ligger affald og hans lille hund vender enden ud mod os og skider.
Der er noget rutinepræget over Kviums udpenslede civilisationskritik, men den er interessant at se her på Kunsten, hvor der også hænger Brendekildes idylliske skovbillede ’Forår’ af et ungt par i en skov og Wilhelm Freddies vrængende surrealisme. Der er cirka halvt af hvert i hans billeder.
Udstillingens bedste værker er to fra 2008, hvor han har sammensat flere lærreder. Her leger han med både fladen, kompositionen og figurationen. Billederne er landskabelige, ornamentale og de kunstneriske udsagn langt mere underfundige.
Faktisk var disse billeder, som blev vist på ARoS’ store udstilling i 2010, et modigt kompositorisk skridt frem for en af de mest agtede og populære danske malere. De nye malerier er to skridt tilbage i en lidt for sikker havn.