Eksperimentet er hans drivkraft

Da Erik August Frandsen var barn, måtte han ikke gå til fodbold. Hans far, der var sabotør under Anden Verdenskrig, gik med en evig frygt for at miste kontrollen og ville derfor ikke deltage i større fællesskaber. Det skulle børnene så heller ikke.

Det og så den tavshed, der prægede hjemmet, gjorde Erik A. Frandsen ensom, har han fortalt i et interview til Kristeligt Dagblad. Men det lagde også grobunden for en evne til at tage egne beslutninger og disciplineret stå ved dem. Som nu beslutningen om at blive kunstner og tilmed en af sin generations mest anerkendte og markante.

Det er der, den nu snart 60-årige Erik A. Frandsen er nået til i dag. Store udsmykningsopgaver som kronprinsparrets palæ på Amalienborg, Landstingssalen på Christiansborg og det kommende supersygehus i Gødstrup ved Herning er blandt andet lagt i hans kunstneriske hænder. I forhold til sygehuset er kunsten tænkt ind som en helende faktor, og det bliver Erik A. Frandsens opgave at udsmykke foyeren, så stedet bedst muligt kan tage imod syge og pårørende.

Også kirkeudsmykninger har han på sit omfattende CV. Det gælder den danske sømandskirke i Hamborg og et alterbillede til Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København, der blandt andet rummede en udsprungen valmue. Det sidste blev dog kun en midlertidig foranstaltning, da kirken ønskede 1800-talsmaleren Carl Blochs billede tilbage, efter det havde været udlånt til en udstilling i USA. Den beslutning kaldte Erik A. Frandsen ærgerlig og påpegede i den forbindelse, at kristendommen trænger til at blive billedliggjort på nye måder.

Erik A. Frandsen har ikke valgt den nemmeste vej frem i kunstens verden. Han har aldrig gået på noget kunstakademi, og det helt grundlæggende er for ham at eksperimentere. Han arbejder derfor med snart sagt alle materialer: fra stål og neon til grafik, keramik og malerier. Han søger konstant en udtryksform, der passer ham her og nu, og ifølge kunsthistorikerne fortsætter han modernismens projekt ved hele tiden at tilføje noget nyt.

Erik A. Frandsen voksede op som den ældste af fire søskende i et hus lidt uden for Randers. Hans far var ostehandler, og moderen hjalp til i forretningen, ingen af dem var interesseret i kunst. Da sønnen var 16 år, flyttede han og familien til Ærtebølle, og han begyndte på Vesthimmerlands Gymnasium i Års. Her fik han en formingslærer, der havde den holdning, at de, der ikke var interesserede, kunne gøre, hvad de ville, mens de, der ville noget, virkelig skulle have chancen for at lære noget.

Erik A. Frandsen hørte afgjort til den sidste kategori, og han trykte sine første grafiske værker i gymnasiets formningslokale. Efter gymnasiet flyttede han til København, men var der kun kort tid, før han rejste videre ud i Europa for at opsøge kunstskoler og håndværksmæssig kunnen. Han var keramiker i Grækenland, billedhugger i Italien og grafiker i Paris.

I begyndelsen af 1980’erne vendte han tilbage til København og grundlagde sammen med kunstnerkolleger, blandt andre Christian Lemmerz, arbejdsfællesskabet ”Værkstedet Værst”. Her opstod begrebet ”De unge vilde”. Erik A. Frandsen fik sit internationale gennembrud på udstillingen Documenta IX i Kassel i 1992 og har siden udstillet på blandt andet Glyptoteket, Statens Museum for Kunst, Horsens Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum og Brandts i Odense. Sidstnævnte planlægger til sommer en udstilling i anledning af kunstnerens runde fødselsdag. Han har også haft store udstillinger på museer og gallerier i blandt andet Tokyo, Paris og New York.

Erik August Frandsen bor sammen med sin kone, Anette, i Horbelev på Falster. Parret har to voksne børn.