Dialektikken i mødet mellem det nutidige og den kulturhistoriske arv folder sig rigtigt ud i Erik A. Frandsen værker på Glyptoteket
Når museer stiller sig til rådighed for mødet mellem fortid og nutid - og det er vel deres egentlige formål - sker det i lykkelige stunder, at dialektikken rigtigt folder sig ud, og mødet mellem det nutidige og den kulturhistoriske arv bærer videre mod nye synsvinkler og en ny virkelighedsopfattelse, ændrer vores syn på det vi står midt i. Og på den historie, vi også er en del af.
En sådan 'lykkelig stund' har Erik A. Frandsen skabt med sine tre højst nutidige indgreb i Glyptotekets romerske samling.
I museets centrale sal, hvor brygger Carl Jacobsen oprindelig havde tænkt, at hans eget mausoleum skulle være, har Frandsen respektløst - på sarkofagens plads - opstillet en poleret stålcylinder, i hvis spejlblanke overflade han har fræset en cannabisplante i overstørrelse. Når man bevæger sig rundt om den, svinger og svajer rummet som i en psykedelisk rus. Og planteornamentet går i ét med de forvredne spejlbilleder af søjlerækker og gulvmosaik. En syntese af klassisk monumentalitet og nutidig 'anti-monumentalitet.'
Abstrakt mosaik
I næste sal (10) skifter fokus fra lodret til vandret. Her er gulvet dækket af store kulørte kvadratiske plader i en abstrakt mosaik, som løfter de mange romerske portrætskulpturer ud af museets ro, ud af deres historiske og kulturelle sammenhæng. Og i denne løsrevne tilstand bliver de til individer og bliver nærværende på en anden måde.
I det tredje rum (12) har Erik A. Frandsen sat farvestrålende, fotorealistiske glasmosaikker op på væggen, uden synderlig hensyntagen hverken til de omkringstående romerske skulpturer eller til mosaikkerne selv. En egen respektløshed går gennem hele udstillingen.
Disse værkers tilblivelsesproces er et kunstværk i sig selv: Først tager kunstneren en række fotografiske snapshots. Motiverne er tilfældige, i sig selv ligegyldige erindringsbilleder. Scener fra en badebro, en spiderman-figur, der forsøger at stoppe travle togpassagerer, blomster i en vindueskarm, en Mickey Mouse-figur på et badehåndklæde; et par boksehandsker prydet med det amerikanske flag. Billeder, der ikke har anden forbindelse med hinanden, end at de alle er hentet i den amerikanske pop-kultur og udbredt over hele kloden med den amerikanske kulturimperialisme.
Disse snapshots maler Frandsen derefter op i store flade-billeder med brede, løst henkastede, næsten nonchalante penselstrøg: Selvstændige billeder med deres egen sarte tone, blege som de romerske buster. Men samtidig et mellemstadium mellem de oprindelige snapshots og de færdige mosaikker..
Glasmosaikkerne
Det er ud fra disse malerier, at Frandsen sammen med mosaik-arbejdere i den italienske by Pietrasanta, har skabt udstillingens højdepunkt: glasmosaikkerne.
I mosaikkens næsten selvlysende farvespil, der fører tanken tilbage på den byzantinske kirkekunst (Ravenna-mosaikkerne fra det 6. århundrede), får disse udpluk af pop-art-kulturen ikke bare deres eget maleriske liv. De ophøjes til en slags ikoner, monumenter over en kultur, som Erik August Frandsen på én gang problematiserer og gør til skønhed .
Erik A. Frandsen.Glyptoteket. København.