Viewing Room Main Site
Fjolserne har tiltrukket gæster

Over 200.000 har siden 15. oktober 2014 besøgt Aros. Foto: FINN FRANDSEN

De kunstinteresserede har flokkedes omkring Aros fra 15. oktober 2014 til 15. februar 2015, hvor billedkunstner Michael Kvium har udstillet serien Fools.

218.500 har besøgt Aros for at se udstillingen, og det betyder, at Fools er havnet på en tredjeplads blandt de mest sete udstillinger på det aarhusianske kunstmuseum. Serien er kun overgået af Dronning Magrethe og Prins Henriks Pas de deux Royal og Edward Munchs Anxious. Det skriver Århus Stiftidende i dag.

Vinterferien var sidste chance for at se Michael Kviums udstilling, og det benyttede mange sig af.

Fra lørdag den 7. februar til og med søndag den 15. februar gæstede 33.454 mennesker billedkunstnerens udstilling, og det placerer ifølge branding- og businesschef Bjarne Bækgaard ugen i top seks over bedst besøgte uger i museets historie.

Samtidig overgår Fools også Kviums tidligere Aros-udstilling fra 2006, hvor 132.000 slog et smut forbi udstillingen.

Men der ligger angiveligt mere bag stigningen i besøgstal.

"Det har naturligvis haft en positiv betydning for besøgstallet på Kvium, at vi i en stor del af samme periode har haft den meget populære og anmelderroste udstilling med Cardiff og Miller. At Kvium trækker flere ends sidst, hænger givetvis sammen med, at museets generelle besøgstal er steget væsentligt, ikke mindst på grund af Regnbuen," siger branding- og businesschef Bjarne Bækgaard til Århus Stiftidende.

Et andet Kvium-tiltag, der ligeledes mødte medvind under udstillingen, var muligheden for at danne nye Fools-portrætter. De besøgende kunne tage billeder af sig selv, såkaldte selfies, i udklædning og derved skabe nye og egne Fools-billeder, og det har ifølge brandingschefen "haft en overraskende og meget positiv og anderledes markedsføringseffekt